Henrik Ibsens skrifter

Allerede for længe siden skulde jeg have bragt Dig min tak for det bevis på ​gammelt venskab, hvormed Du glædede mig ved at sende mig ​din oversættelse af Goethes «Faust». Men jeg har i de to sidste måneder i den grad været overlæsset af forretninger at jeg har været nødt til midlertidig at lægge al privat brevskrivning til side. Dette får tjene mig til undskyldning.

Og når jeg nu idag frembærer min taksigelse, så gælder denne ikke blot tilsendelsen af bogen men også den nydelse som læsningen af samme har beredt mig. Og så beder jeg Dig modtage min oprigtigste lykønskning tillige. Thi det er vel utvilsomt at det er lykkedes Dig at få istand den ypperligste oversættelse af «Faust», der overhovedet existerer. ​De romanske sprog egner sig jo ikke til gengivelse af dette digt. ​ Fr. Gjertsens norske forsøg er et ​dilettantarbejde. ​ Rydbergs oversættelse er jo både nobel og korrekt; men jeg synes ikke at originalens ​gothiske sprogtone hos ham kommer tilbørligt frem. Det svenske sprog har jo også i sig et akademisk drag, som kanské gør ​overførelsen vanskeligere. – Altså, hjertelig tak for den værdifulde gave! – Med de forbindtligste hilsener til ​ din elskværdige hustru tegner jeg mig